Jeg kunne lige nå en hurtig eftermiddagstur til kysten, inden de kraftige vinde skulle ramme landet.
To af mine piger var klar på en strandtur, så de ville samle sten mens jeg fiskede.
Vi kørte først til Fornæs fyr hvor jeg kunne konstatere at vinden allerede var tiltaget en del og vandet var temmelig uklart. Jeg besluttede derfor at køre lidt længere sydpå til en plads tættere på Grenå havn. Her så vandet fint ud og der var mere læ for vinden.
Jeg fiskede et godt stykke op af kysten uden at mærke noget. Et stykke op af kysten ligger et lille stenrev hvor bunden ser meget lovende ud. Der var nu godt gang i vinden og godt med svæv i vandet dog uden at det decideret er uklart. Forhold der som regel giver kontante hug. Jeg fiskede begge sider af revet grundigt af, dog uden at mærke eller se fisk. Jeg besluttede at skifte fra en 16 grams Westin sølvpil i grønne farver til samme blink dog i mere hidsige orange og lyse farver.
Pigerne havde samlet nok sten med huller i og ville gerne vende om, så turen gik tilbage mod bilen. Jeg fiskede stykket af igen på vejen tilbage. Da vi var næsten helt nede ved bilen var der pludselig fast fisk. Jeg kunne endelig råbe til pigerne at der var fisk og de skulle komme og kigge. Jeg havde helt mistet troen på fisk i dag, så jeg var nok den der var mest begejstret for at der endelig var fisk på.
Jeg kunne hurtigt konstatere at fisken var over målet så jeg fightede den forsigtig, da det ikke var en dag man kunne tillade sig at ødsle med chancerne. Fighten forløb også ganske roligt og hurtigt var havørreden i nettet. Jeg satte mig på knæ i strandkanten så fisken kunne holdes i vandet. Det var en flot blank fisk omkring 50 cm, men desværre havde den ikke meget sul på kroppen så den blev nænsomt genudsat. Pigerne havde heldigvis forståelse for at ørreden skulle ud igen så den kunne spise sig større.
Det er dejligt at få fisk med hjem, men det er også en stor oplevelse at se dem svømme ud igen.
