Fiskefeberen rasede så det blev til en kort fisketur efter fyraften
Jeg fik fri fra job kl 15.30 og havde pakket grejet i bilen, så jeg var klar til at stikke kursen mod kysten så snart jeg fik fri.
Jeg var fremme ved pladsen lidt over en time senere og kunne konstatere meget lav vandstand med pålandsvind. Vandet var lidt uklart med bølger så det var fint til spinnefiskeri. Vandet skulle nå det laveste punkt om ca en time fra nu, så jeg kunne fiske i vendingen mod stigende vand. Sidst jeg var på pladsen var der fint med fisk så forventningen var stor.
Jeg bandt en sølvpil i 16 gram med grøn ryg (Sea Bass) på linen og vadede stille ud i vandet der så helt perfekt ud. Bunden var godt blandet med tangbuske og sten. Efter ca ti kast havde jeg hug hvor jeg kunne se en sølvfarvet side ca 15 meter ude, det lignede en undermåler. De næste mange kast gav ikke noget så jeg valgte at fiske ud med en spids med stenrev for at se om jeg kunne finde fisk på vejen eller på spidsen. Mod forventningen mærkede jeg ikke noget, hverken på vejen ud til, eller på spidsen. Vinden tog til og vandet var noget grumset på spidsen så jeg fiskede tilbage mod revene hvor jeg startede.
Da jeg var kommet næsten helt tilbage hvor jeg startede var der pludselig fast fisk. En stærk undermålsørred havde taget blinket og blev kort efter nænsomt afkroget. Det var snart tid til at vende snuden hjemad, så jeg fiskede intenst i håbet om at få en ørred med hjem. Kort efter syntes jeg noget puffede til blinket, men det kunne også være blinket der strøg over en tangbusk. Da blinket kom ind til stangspidsen afslørede en hvirvel dog at det var en ørred. Der skete dog ikke noget i de efterfølgende kast og jeg fiskede lidt længere ned af kysten.
Det var tid til at komme hjem og jeg skulle lige lidt tilbage for at gå ind af revet hvor min rygsæk lå. De obligatoriske sidste kast, der trods navnet, kan blive til en del kast, blev lagt tværs hen over stykket jeg havde fisket igennem kort forinden.
Pludselig var der fast fisk godt langt ude i kastet, YES, endelig var der lidt vægt i. Jeg var ikke i tvivl om at havørreden var stor nok og kort efter kunne jeg se den i vandet. Fighten blev ganske rolig og efter et par ture rundt om mig kom den ind til netkanten. Så skete det, der bare ikke må ske. I det lidt urolige vand får jeg ikke nettet godt nok under fisken og krogen sætter sig fast på ydersiden af netkanten mens fisken vrider sig faretruende. Resolut tager jeg fisken med hånden og det lykkedes heldigvis at få godt hold på den.
En fin havørred på 47 cm reddede dagen.
