Havørred i åen 28 juni

På jagt efter store havørreder i åen

Så blev det tid til en formiddagstur til åen. Vejret var startet lidt køligt og overskyet, men der blev lovet varmt vejr op af dagen. Så det var med at komme afsted så hurtigt som muligt, da jeg helst ikke fisker i høj solskin og høj varme. Først blev ungerne afleveret i skole og børnehave derefter hurtigt hjem og pakke de sidste ting.

Jeg er fremme ved åen ca kl 9:20 og rigger hurtigt spinnestangen til med en Mepps str. 3 i sølv med røde prikker og tager gummistøvlerne på. Fangstnettet sættes i rygsækken og så på med den. Efter en kort gåtur er jeg nede ved broen hvor jeg går opstrøms langs åen. Jeg fisker primært opstrøms med spinneren da det er en effektiv metode til at lokke ørrederne til at hugge. Lovende pladser fisker jeg dog også af med kast nedstrøms. Vandstanden ser fin ud og der er stadig en del skyer på himlen. Jeg fisker grundigt åen af, et stykke op af åen, uden at mærke eller se andet end små 10-15 cm ørreder. Flere steder er åen så ufremkommelig at jeg bliver nødt til at “hoppe” stykker over. På næste besøg til åen vil jeg nok tage skridtstøvler på.

Vejret er klaret op og der er nu næsten helt blå himmel og solskin. Et stykke oppe af åen kommer jeg til et sving der ser meget lovende ud med en god dyb rende under den ene brink. Jeg kaster et par gange opstrøms uden at mærke noget. Jeg kaster igen opstrøms og lige da spinneren drejer rundt og tager strømmen nedstrøms, i øjeblikket inden jeg trækker den op af vandet, kommer der pludselig en ørred farende og tager spinneren helt oppe i overfladen. Den rusker et par gange med hovedet og spinneren mister grebet. Øv også, det var en havørred på ca 45 cm. Med en lidt ærgerlig fornemmelse, men også med boostet optimisme da jeg nu ved der er havørreder i åen, fortsætter jeg fiskeriet.

Jeg går et par skridt op af åen for at fiske den øverste del af svinget af. Med et opstrøms kast hvor jeg lader spinneren gå tæt på modsatte side af åen siger det pludselig BANG. Jeg ser bevægelsen nede i vandet og stangen krummer voldsomt sammen. Jeg er med det samme klar over at en stor fisk har taget spinneren og øjeblikke efter kan jeg se en meget bred side der vrider sig i vandet. Det er en voldsom høj lyd af vandplask der bryder lyden af vindens susen i sivene og fjerne fuglefløjt, da den brede hale og krop kløver overfladen i kaskader af vand.

En grov havørred har inhaleret spinneren og alle mine sanser skærpes, nu skal det ikke gå galt. Spinneren sidder godt inde i munden, men jeg bliver alligevel lidt bange da den næsten sidder så langt inde at ørredens forreste tænder kan nå linen og måske skære den over. Jeg slækker hurtigt på bremsen og vil prøve at køre ørreden træt så stille og roligt som muligt. Den store ørred går skiftevis dybt og højt mens den med voldsomme rusk, med det kraftige hoved, forsøger at vriste sig fri. Den lette bløde ni fods stang afbøder fint de voldsomme rusk og det lykkedes mig at holde ørreden næsten i samme område. Pludselig tager den udløb ned af åen og jeg kan ikke længere se den for høje siv men kun høre den i overfladen. Den stopper heldigvis ca 10 meter nede og stille og roligt får jeg den op i svinget igen. Jeg har ingen ide om hvor lang tid der er gået, da jeg har mistet al tidssans i kampens hede, men beslutter mig for, at forsøge at lande den. Jeg griber nettet i rygsækken med venstre hånd og lægger lidt pres på fisken for at få den op til overfladen og ind til kanten. Heldigvis er det muligt at komme helt ned til vandet lige neden for mine fødder så her vil jeg forsøge at nette den. Da ørreden atter kommer nær overfladen og viser sin imponerende størrelse stiger adrenalin niveauet igen. Nettet virker meget klejnt men det lykkedes at få den store fisk med hovedet først helt ind i nettet. Med et fast greb i nettet trækker jeg ørreden op over brinken og op i græsset, SÅDAN!

Det lykkedes og jeg beundrer den store fisk der ligger i græsset med kroppen fyldt af glæde og adrenalin samt en mærkelig intens sitrende følelse der bevæger sig gennem kroppen. Under landingen, med al fokus på fisken, er jeg kommet til at bakke ind i elhegnet og det er elektriske stød der forklarer den intense følelse i kroppen.

Jeg fisker lidt videre op af åen da jeg igen er faldet til ro, men lysten er der ikke mere. Naturen har givet rigeligt idag.

Jeg beundrer igen fangsten og tager billeder. Det er en flot let farvet kraftig hanfisk med en længde på 74 cm og en vægt på 5,2 kg. Faktisk er det ny personlig rekord i havørred så det er en helt special dag.