Honning glaseret gråænder på rotisseri
Jeg bruger en Weber kulgrill ø 57 cm, der kan lige være tre styk store gråænder.
Brug helst de fede ænder fra sidst på sæsonen.
Klargør ænderne og dup dem tørre.
Bland blød honning, skal evt varmes lidt op, i en skål med salt, peber, rosmarin og timian.
Smør et godt tykt lag på hele brystsiden af ænderne.
Sæt dem på spyddet og placer i grillen over en drypbakke der dækker hele området under ænderne så der ikke går ild i fedtet der drypper ned. Hæld evt lidt vand i drypbakken og lav en lækker sauce på stegeskyen.
Gril i ca 45 min
Serveres med ovnbagte kartofler eller rodfrugter.
Velbekomme