Ny kystplads afprøves – Vil den give havørred ?
Jeg har jagt i området og startede dagen meget tidligt, med at sidde med riffel efter en råbuk. Det gav dog ikke gevinst, men havde også pakket fiskegrejet med, så måske ville det gå bedre med fiskeriet.
Jeg har ofte kørt rundt i området og har tit haft lyst til at fiske efter havørred på pladsen, der ligner et sikkert havørred terræn. Ellers kunne jeg altid fange lidt hornfisk, de burde være alle vegne på dette tidspunkt. Jeg mangler angfisk i fryseren til makrel og pighvar og der er hornfisk fint, så mindst en hornfisk ville være perfekt.
Jeg rigger stangen til med en sølvpil i 12 gram i tobis farve, den har tidligere givet godt med hornfisk og havørred.
Bunden ser perfekt ud med en blanding af ålegræs, sten, muslinger og sand.
Der sker ikke noget de første mange kast. Jeg fisker lige så stille hen af kysten, hvor der jævnligt dukker nye små pynter op.
De forventede små nap og hug fra hornfisk mærker jeg ikke noget til. Kan det virkelig passe der ikke er hornfisk på pladsen?
Overfladen er meget flad, da der er fralands vind. Jeg ser ingen tegn på fisk i overfladen, så begynder lidt at tvivle på om der overhovedet er nogen form for fisk på pladsen. Da jeg har bevæget mig lidt længere ud til en lille pynt, mærker jeg dog de klassiske små nap fra hornfisk der følger efter blinket. En hvirvel ved stangspidsen bekræfter at der er lidt hornfisk på pladsen. Kort efter har jeg hornfisk på, der dog hurtigt løsriver sig fra blinket. Herefter er der mere aktivitet fra hornfisk og jeg får jævnligt hug og mister også flere fisk. Temmelig irriterende at de hele tiden går af, når man nu gerne vil have nogle stykker med hjem.
Da jeg er kommet et godt stykke ud langs kysten lykkedes det at fange en hornfisk. Så er agnfisken endelig på plads, måske vil det give en pighvar på en anden fisketur.
Jeg beslutter mig for at vende om og fisker stykket af igen på tilbagevejen. Jeg mister en hornfisk helt inde ved stangspidsen og har en del hug og følgere.
Da jeg næsten er helt nede ved start stedet får jeg et solidt hug . Jeg kan med det samme se en bred blank side og en solid krop, der vrider sig i overfladen. En flot havørred har inhaleret blinket og det er en helt anden fight end med de tynde hornfisk. Bare lyden af vandet når den rusker i overfladen og den brede halefinne bryder vandet adskiller sig markant fra en fight med hornfisk. Det er en stærk fisk der tager flere hidsige korte udløb. Jeg er meget opsat på at lande denne fisk og udtrætter den stille og roligt. Den springer heldigvis ikke ud af vandet og ruller heller ikke rundt så linen bliver viklet rundt om den. Efter lidt tid kan jeg trække den ind over netrammen. Jeg går ind til strandkanten for at afkroge fisken. Den er kroget særdeles godt og jeg er faktisk nødt til at bruge en tang for at løsne trekrogen helt fri fra underkæben.
Jeg beundrer den smukke havørred der skinner smukt i et kortvarigt solstrejf. Den er fyldt med sorte prikker og er i rigtig god foderstand.
Sikke en dejlig oplevelse og så på en helt ny plads på blot ca. en times fiskeri. Jeg er taknemmelig for at bo i et land, hvor man næsten uanset lokalitet kan få oplevelser som denne og hjembringe dejlige sunde fisk til middagsbordet. Det skal vi huske at værne om og gerne forbedre, så fremtidige generationer også kan beriges af naturoplevelser som denne.
Jeg fisker lidt videre og har foruden hornfisk, en enkelt mindre havørred, der blot følger efter. Havørredens mavesæk er fyldt med hundestejler og store sandorm. En rigtig grovæder.
