1. september 2022 - Gåsejagt

Starten på en ny jagtsæson

Traditionen tro skulle jeg afsted på jagt 1. sep. hvor den nye sæson rigtig starter. Normalt sidder jeg ved en sø eller strandeng og hygger med lidt andejagt. Men i år er det meget tørt og der er mangel på våde enge der tiltrækker ænder og vandfugle. Ved vores jagtrevir, der ligger i Thy-området, var der tilmed meget lavvandet denne dag, så jeg ændrer plan og vil forsøge mig med gåsejagt.

Jeg ankom til området aftenen før, så jeg havde tid til at rekognoscere og lægge en plan for næste dags jagt. Der stod gæs spredt ud på en stor mark, hvor vi har jagten på en tilstødende mindre mark. Vores mark var ikke kornstub, som på den store mark, men en harvet rapsstub. Ikke det optimale, men jeg satsede på at kunne trække lidt gæs ind alligevel.

Jeg har selskab af vores nye jagthund Luca og denne dag var faktisk hendes jagtdebut. Så egentlig fint nok med en forholdsvis stille dag, da det ellers kan virke voldsomt på en helt ny hund. Vejrudsigten så bestemt heller ikke lovende ud, så mine forventninger var beskedne.

Lokkefuglene og gåseskjulet blev sat op i mørket aftenen før, så skulle jeg blot spise og i jagttøjet næste morgen.

Hunden og jeg overnattede i bilen, ikke så bekvemt, men også en del af oplevelsen.

Morgenen før solopgang forløb stille og roligt. Det var skyfrit og nærmest helt vindstille. Snart hører jeg dagens første skud, nok jægere der har fået krikænder på skudhold. En enlig krikand forvilder sig op over marken hvor jeg sidder, dog uden for skudhold.

Luca ligger i gåseskjulet sammen med mig, men brokker sig indimellem over den begrænsede plads og at hun blot skal ligge stille. Men det er også noget der skal indlæres, så fint med øvelse.

Jeg kan høre grågæs der snakker i området, men først et stykke tid efter solopgang, begynder de at trække.

Pludselig ser jeg en flok gæs der trækker lavt op over nabomarken på min højre side. Jeg finder hurtigt gåsekaldet og kalder, de reagerer, men med en lidt anden lyd, det er nemlig canadagæs. Jeg prøver at lave lidt honks med grågåsekaldet. Flokken er gået bagom mig, så kan ikke længere se hvor de befinder sig. Snart er jeg indhyllet i larmen fra vingesus og landende fugle. Flokken, der tæller ca. 10 styk, er kommet ind bagfra og er landet 5-10 meter ude blandt de nærmeste lokkefugle. Hunden bliver spændt og kan ikke ligge stille, jeg sætter mig op. Det får hurtigt fuglene på andre tanker og de letter i et virvar. Jeg kaster geværet til skulderen og får desværre jappet skuddene af, helt utroligt UDEN at ramme en eneste gås. Nej, nej, nej, hvordan kunne det ske, ærgrelsen er nærmest ubærlig. Men selv en erfaren jæger kan altså lave fejl. Jeg undskylder det med at jeg lige skal finde formen igen. De var meget tæt på og jeg skulle blot have ladet dem trække længere ud, med bedre tid til at få korrekt hold på en fugl og hvor haglsværmen har bedre dækning.

Til mit held bryder 3 canadagæs ud af flokken og kommer tilbage mod mig. De har åbenbart forbarmet sig over min fadæse og vil give mig en chance til. Denne gang trækker de forbi på min venstre side på ca. 20-25 meter og en gås må lade livet.

Der er mange gæs i området og de trækker spredt over et stort område. Der er dog ikke et direkte træk op over min placering, men flere gange kan jeg få flokke trukket hen mod mine lokkere. Langt de fleste gæs flyver desværre meget højt og er derfor svære at arbejde med.

Efter en times tid kan jeg høre en flok grågæs der gakker bag mig. De besvarer flittigt mine kald og kommer susende ind over mine lokkefugle bagfra i rimelig lav højde. Dog ikke en optimal skudchance, så jeg bliver liggende. Gæssene har tydelig interesse i lokkefuglene og kommer atter ind, denne gang forfra. Det giver en enkelt grågås, som bliver dagens sidste.

Resten af dagen ser jeg mange grågæs, men generelt trækker de meget højt i det alt for flotte vejr. Jeg pakker sammen ved ti tiden. Der skal nok komme gåsejagter senere på sæsonen med mere optimalt vejr og solide udbytter.